Lillebælt Syd Vindmøllepark er placeret i et område, med ideelle forhold til at producere vindenergi. Der er gode vindforhold, lav vanddybde og havbunden er stabil. Her finder du oplysninger om placering af både vindmøller, transformerstationer og kabelføring til Fynshav.

Det var et lokalt havvindmøllelaug, der i 2010 fik idéen til en vindmøllepark i Lillebælt. Forslaget passede til regeringens planer, og området i Lillebælt blev i 2012 udpeget af staten som et af 16 egnede områder i Danmark til udvikling af kystnære vindmølleprojekter. 

Området, hvor vindmølleparken skal etableres, har mange fordele:

  • Vanddybden er ideel i forhold til etablering af vindmøller.
  • Der er gode vindforhold, så møllernes energiproduktion vil være optimal.
  • Havbunden er stabil og dermed velegnet i forhold til at anlægge vindmøller.
  • Placeringen berører ikke Natura 2000-området.
  • Der er taget højde for, at møllernes placering ikke skader områdets stenrev.
  • Placeringen tæt ved kysten betyder, at transformerstationen kan placeres på land, og det spiller en afgørende rolle for projektets samlede økonomi.

Med den nuværende energikrise er det blevet klart for de fleste, at den grønne omstilling er både rigtig og nødvendig. Omstillingen skal naturligvis gøres med respekt for vores fælles natur. Vi har fra starten lagt vægt på, at vindmøllerne skal have behørig afstand til kyster og naturområder, som Natura 2000, og at der i Lillebælt skal tages hensyn til dyreliv og stenrev. Det samme gælder på land, hvor vi skal tage hensyn til borgerne, dyrene og naturen samtidig med, at vi bidrager til den nødvendige omstilling til vedvarende energi.

Christian Udby, adm. direktør i SONFOR A/S

Vindmøllepark i Lillebælt

Vindmøllepark i Lillebælt

Vindmølleparken i Lillebælt kommer til at være 11 havvindmøller på to rækker. Vindmøllerne kommer til at stå mere end 3 km fra Als og 6 km fra Helnæs. I placeringen er der taget hensyn til, at de ikke må beskadige områdets stenrev.

Nedenfor ses kort med opstillingsmønster og afstande.

Klik på kortet for at forstørre det.

Landdelen af projektet

Landdelen af projektet

Landdelen af vindmølleprojektet skal føre strømmen fra vindmølleparken til Energinets eksisterende transmissionsnet mellem Sønderborg og Fyn. Alle landkabler til transport af strømmen er nedgravede.

Strømmen fra vindmøllerne transporteres gennem et søkabel til kysten ved Lavensby Strand, hvor søkablet sammenkobles med landkabel i et underjordisk ilandsføringsanlæg. Herfra transporteres strømmen videre i et landkabel til en transformerstation ved Arnbjergvej, Lavensby Strand. Her transformeres strømmen fra 60kV højspænding til 150kV højspænding, så vindmøllestrømmen kan transporteres videre i mindre landkabler.

Fra transformerstationen ledes strømmen videre til Energinets modtagerstation ved Svenstrup. Derfra ledes strømmen videre til Energinets eksisterende transmissionsnet langs statsvejen Asserballe St ved Fynshav. Her kan kablet med strøm fra vindmølleparken tilkobles ved en højspændingsstation ved Gyden.

Placeringen af transformer- og højspændingstationer tager hensyn til beskyttede naturtyper og strandbeskyttelseslinjen, ligesom eventuelle støjpåvirkninger af beboelse skal overholde de vejledende grænseværdier.

Kabelkorridor og placering af transformer- og højspændingsstationer

Planprocessen for landdelen af vindmølleprojektet er gennemført i 2022 og 2023 og blev vedtaget af byrådet i Sønderborg Kommune i december 2023.

Projektets landanlæg

Projektets landanlæg

Lillebælt Vind A/S er bygherre på ilandføring af strømmen, transformerstationen ved Lavensby Strand og kabelføringen til Svenstrup. Det er de landanlæg, der indgår i projektet.

Til både planproces og miljøkonsekvensrapporten er der udarbejdet visualiseringer af transformerstationerne på Als.

Her ser du visualiseringer af vores kommende transformerstation ved Lavensby Strand:

Klik på foto og se alle visualiseringer fra Lavensby

Projektet omfatter etablering af kabelruten fra ilandføring til Svenstrup.

Kabeltracéet, som det kaldes, er udlagt i et ca. 200 m bredt projektområde til kabellægning. Her kan du se feltkortet for vores del af kabelkorridoren: Lavensby Strand til Svenstrup.

Efter forudgående kontakt til berørte lodsejere, gik biologer og rådgivere i 2021 i gang med at undersøge det 200 brede bælte i landskabet, bl.a. med biologiske feltundersøgelser af vandhuller og padder.

I 2025, hvor vi er tættere på en endelig placering af kabelruten, vil lodsejere igen blive kontaktet med henblik på at afdække, hvor den mest velegnede placering af kablerne er.

Energinets landanlæg

Energinets landanlæg

Energinet er bygherre på højspændingsstationerne ved Svenstrup og Gyden ved Fynshav samt kabelføringen mellem de to stationer. 

Kabeltracéet, som det kaldes, er udlagt et ca. 200 m bredt projektområde til kabellægning. Her kan du se de to feltkort, som dækker Energinets del af kabelkorridoren fra Svenstrup til Gyden ved Fynshav: Svenstrup til Elstrup og Elstrup til Gyden.

Her ser visualiseringer af Energinets kommende højspændingsstationer ved Svenstrup og Gyden ved Fynshav:

Klik på foto og se alle visualiseringer fra Svenstrup

Klik på foto og se alle visualiseringer fra Fynshav